”Godnat, sagde jeg!”
Frustrationen var overvældende, og jeg så sider af min selv som forælder, som jeg skammer mig over.. Når man ikke har sovet en fuld nat – i hvad der føles som år – er man desperat og ikke den bedste udgave af sig selv. Søvnmangel er for mig, roden til alt ondt. Den åd mit overskud, mit positive sind og viljestærke tilgang til tilværelsen. Lange aftener med uro… ”måske er det nye tænder”..”måske er han overstimuleret”, ”det var nok den lange lur i eftermiddags” og så videre.. Man vil bare gerne regne den ud – hvorfor opstod problemet?
Jeg hørte mig selv sige skarpt til min mand: ”JEG har styr på det”… og ”GODNAT” til min søn. Men sandheden var, jeg havde ikke styr på det. Jeg var udkørt, træt og frustreret. Barsel skulle være den der smukke tid med nærvær, hygge og sunde madvaner. I stedet blev det alt for meget kaffe, alt for mange kager fordi: ”det er synd for mig, at jeg ikke sover” og en længsel om bare en nats søvn. Bevares jeg elsker min familie og vores søvnstjælende søvn, jeg ville bare gerne sove lidt..
Men så skete der noget nyt. Jeg havde over flere omgange hørt; ”man skal opbygge et putteritual” – ”man skal være kontinuerlig” – ”ritualer virker”. Jeg synes det var svært, at skulle gennemføre et ritual, som en træt forælder og uvidende barn om hvad der foregik. Men hvad havde jeg at miste?
Jeg gav det 2 uger. De første par dage var lidt mærkelige, da vi ikke havde prøvet noget lignende før. Vores rutine med vores 10 mdr. søn var sådan: Hver aften kl 18.30, så tumlede vi og fik brugt det sidste krudt efter aftensmaden. Så fik han et bad, børstede tænder og rent tøj. Så gik vi ind på værelset, dæmpede lyset og kiggede bøger og sang hans egen personlige godnatsang. Det nød han hurtigt, lyttede og sugede min sang til sig. Jeg synger ikke specielt godt, men han så altså ganske tryg ud. Herefter tændte jeg slumremusikken på Norly & Friends app, og den spillede forsigtigt i baggrunden imens hans blev ammet. Herefter lagde jeg ham i seng. Slumremusikken er ret lang, og når den stopper efter 24 min, så startede den blot igen. De første 3-4 dage skulle jeg mange gange putte ham under dynen igen, fordi han konstant stod op og ville lave løjer. Jeg blev inde hos ham, og hjalp ham stille ned igen til slumremusikken og ellers forholdt mig rolig. Det krævede sindssygt meget af min tålmodighed. Men han blev ikke ret ked af det, for jeg gik jo ikke, jeg var der og trøstede og jeg blev ikke frustreret når jeg blot holdt mig og ham i ro til musikken.
Allerede efter en uge, så jeg fremskridt og han begyndte at regne ud hvad aftenen gik ud på – at jeg ønskede det var sengetid. Efter 2 uger var det nemmere end nogensinde før. Det var det hele værd, blot at have en hel aften til at slappe af eller gå tidligt i seng. Fordi, at vi gør det samme hver aften, er det også nemt for min mand og bedsteforældre at putte ham. Det har givet en frihed og ro, som vi alle havde brug for.
Find en godnatsang her, og start jeres nye putteritual