Lola Jensen anbefaler de personlige godnatsange!


Her finder du Lola Jensens anbefaling og top-tips til putning med den personlige godnatsang.

Lola Jensen har været familievejleder i 36 år, og med hendes stærke faglige baggrund og uddannelse som pædagog tør vi roligt sige, at hendes ord kan tages for gode varer. Derfor kan vi hos Norly & Friends ikke få armene ned, for Lola Jensen har nemlig en masse fantastisk at sige om de personlige godnatsange! Dét fik vi forleden lov til at høre mere om, da hun kom på besøg for at optage sin anbefaling med os og for at give et interview. 

Derfor anbefaler Lola Jensen de personlige godnatsange 

“Når jeg har chancen for at hylde nogle gode materialer, så vil jeg rigtig gerne gøre det. Og jeg skal hylde Norly & Friends for deres rigtig, fantastisk fine godnatsange”, fortæller Lola Jensen engageret.

Hos Norly & Friends mener vi, at musik kan gøre underværker for barnets gode søvn. Dét er Lola Jensen helt enig i. Men hvorfor så vælge en personlig godnatsang fra Norly & Friends og ikke bare en hvilken som helst anden sang? 

“Det der er en særlig hyldest i det her nu, det er, at det er en god kvalitet. Jeg kan godt lide, når man byder børn nogle materialer, at man så også giver dem en ordentlig musikoplevelse – og det præsterer det her produkt simpelthen”, fortæller Lola Jensen. 

Men det er ikke blot musikkens høje kvalitet, der vinder en anbefaling fra Lola Jensen. Det er også dét, at barnets navn er med i sangen. Dét kan nemlig noget ganske specielt – det gør sangen barnets helt egen. Derudover er Lola Jensen særligt entusiastisk om et tilbehør til den personlige godnatsang: slumremusikken! 

“Rigtig mange børn i dag vågner faktisk op – man kan næsten stille uret efter dem. 22.30, 1.30, fordi de oplever så mange ting i dagens løb. Altså barndommen har fået travlt, så alt det de ikke nåede at gøre færdigt, mens de var vågne… det kommer op 22.30”, forklarer Lola Jensen. Og hér anbefaler hun slumremusikken, som er stille og rolig, hvilket gør den oplagt til barnets mange opvågninger. Slumremusikken indeholder nemlig musikalske elementer fra den personlig godnatsang, hvilket minder barnet om den ro, der var, da barnet blev puttet til den personlige godnatsang tidligere på aftenen. 

Ikke nok med at Lola Jensen anbefaler de personlige godnatsange – faktisk fortæller hun selv, at en af vores top-fans er at finde i Lolas egen familie. Dét kan du høre meget mere om i videoen. 

Lolas bedste råd til brug af den personlige godnatsang

“Hvis du googler søgeordet søvn, så får du lige omkring 4 millioner hits, og hvis du søger ‘søvn og metode’, så tror jeg ikke en PC kan holde til det, så brænder den sammen.” fortæller Lola Jensen med et grin, da vi sætter os ned ved bordet til en snak om de personlige godnatsange. 

Redskaber og metoder findes i flæng, hvad end du søger på nettet, spørger familie og venner til råds, eller begraver næsen i den ene bog efter den anden. Hvad end du vælger, er det vigtigste, at du giver det ro og tid.

“Når man vælger noget, så skal man give det noget tid, før man kan mærke effekten af det. Man kan ikke sætte en app-lyd på og tænke: ‘bare det er det her, der får mit barn til at sove.’ 

Man skal hjælpe og selv få det integreret som en del af putteritualet”, fortæller Lola Jensen kærligt. 

Nu er du faldet over den personlige godnatsang, og det kan være du tænker, det må være for godt til at være sandt. For kan man virkelig bare sætte en godnatsang på, hvorefter barnet sover trygt gennem natten? Desværre kan vi ikke sige “JA! Så simpelt er det”. Dog kan Lola Jensen heldigvis give nogle råd til, hvordan du kan bære dig ad, så putningen med rutine, tid og nærvær kan blive nem som en leg. 

Så hvordan skal du bære dig ad? Her er Lola Jensens top tips: 

  1. Skab tryghed og ro inden sengetid. 
    Det er vigtigt at skabe den rette atmosfære for søvnen. Lola Jensen anbefaler, at du skaber ro i rummet ved eksempelvis amning eller flaske, hvor både du og barnet kan finde den trygge og rolige stemning, som god søvn kræver. Hertil fortæller hun: “Det er ikke barnet, der bliver hjulpet i starten – det er forældrene. Musikken hjælper forældrene med at finde ro, og den vil barnet så efterhånden overtage og forstå “det er sådan vi gør, når musikken spiller”. 

  2. Hjælp barnet med at forbinde musikken til sengetid
    Væn barnet til, at når musikken spiller, så er det sengetid. Det kan du gøre ved at bruge sangen kontinuerligt hver eneste aften. Det fungerer på samme måde som, at barnet ved, at når det er ved at være mørkt, så betyder det, at dagen snart er omme. Det samme kan musikken symbolisere.

  3. Brug mere musik 
    Bare fordi du bruger den personlige godnatsang, betyder det ikke, du må snyde barnet for anden god musik. Lola Jensen anbefaler, at du viser barnet den brede kulturskat ved at spille eller synge op til to andre sange for barnet, inden putteritualet sluttes af med den personlige godnatsang, som bliver et symbol for slutningen på putteritualet og tid til at sove. 

  4. Brug slumremusikken ved opvågninger
    Slumremusikken er et roligt stykke musik, der følger med til den personlige godnatsang, og som indeholder musikalske elementer fra den personlige godnatsang. Derfor anbefaler Lola Jensen, at slumremusikken bruges om natten, hvis barnet vågner. Det vil hjælpe barnet med at genfinde den tryghed og ro, der var under putningen tidligere på aftenen.

  5. Hav selv ro og tålmodighed
    Når barnet skal i seng, så kan forældrenes manglende ro og tro smitte af på barnet. Derfor anbefaler Lola Jensen, at du væbner dig med tålmodighed og giver plads og ro til, at det kan lykkes. 

    “Den største udfordring er simpelthen forældrenes manglende ro og tro, altså at de kan lykkes med det. For det smitter af på barnet. Hvis man kan mærke, at man står med noget, der ligner en “katastrofe”, når man skal finde ro til den dybe søvn, så kan man ikke sove. Og det gør man som forældre i dag, fordi man er usikker, fordi man er bange for at gøre det forkerte. Og der er jeg sikker på, at sådan noget her, det kan hjælpe. Så kan man få støtte af noget, som giver en ro i lokalet. Det gør musik”, forklarer Lola Jensen. 

  6. Begynd tidligt 
    Lola Jensens sidste råd er: begynd tidligt! Jo tidligere du begynder at køre rutinen ind, jo nemmere vil barnet have det med at vænne sig til rutinen. Så hvis du ikke har bestilt en personlig godnatsang endnu, så kan vi kun anbefale, at du finder en lige hér 😉 

Vi ønsker dig god fornøjelse med den personlige godnatsang, og vi håber, den og Lola Jensens tips vil bringe fantastisk søvn til dig og dit barn – hver nat.